Quantcast
Channel: tips – I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Viewing all articles
Browse latest Browse all 59

Back to work-makeup (topmodellernes lyntips)

$
0
0

På nær lidt festivitas i Paris har jeg været i sommerhus de sidste fire uger, og for mig rimer det gevaldigt på minus-makeup og sommerhår (og lidt solcreme ind imellem, når vejret tillod det). Og hvordan kommer man så lige tilbage i (eyeliner)form, når de eneste streger, man har tegnet er dem på papir med sin søn? Jeg fandt en side i et gammelt Vogue, hvor nogle af tidens topmodeller (vi taler Lily Donaldson, Jessica Stam, Daria Werbowy og Anja Rubik) giver deres tips til let lynmakeup. Dem får du her: Anja Rubik, som i øvrigt er den eneste, som makeupartisterne lader lægge eyeliner selv, fordi hun er eminent til det, afslører, at hendes favoritteknik til daglig er at lægge liner langs de nederste vipper, blinke hårdt og så tvære lidt ud med fingrene eller en pensel. Voila, så har du den dér sexede topmodel-effekt. Smukke, tætte vipper på et øjeblik? Snup Lily Donaldsons tip med at zigzagge din mascara fra rod til spids. Det gør vitterlig en forskel. Og så er der Daria Werbowy, der altid dupper altid sin læbestift på med fingrene ligesom hun dupper lidt gloss på øjnene – over eyelineren – så den tværer lidt ud og ikke er alt for ‘done’. Daria har i øvrigt så perfekt en naturlig læbefarve, at Lancôme målte hendes læbepigment og skabte en læbestift i præcis samme tone til deres forårskollektion tilbage i 2011. Talk about perfect lips.

Daria Werbowy


Viewing all articles
Browse latest Browse all 59

Trending Articles